FKC – Foreningen Københavns Cykelfællesskab

Hvem er vi?

Vi vil rumme alle former for cyklisme og cyklister og gøre brug af vores stemme politisk hvor det er muligt for at fremme cykelsagen i København.

Måden vi vælger at transportere os selv til, fra, på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter er en del af vores personlige bidrag til den grønne omstilling i København. Alle transporterer sig selv hver dag. Derfor betyder det noget, at vi vælger cyklen.

Vi cykler på alle typer cykler

Vi vil gerne invitere alle jer der cykler på elcykler, gravel bikes, rickshaws, cruisers, BMX, banecykler, triathlon cykler, landevejscykler, MTB, unicycles, ladcykler, cyclo-cross, city bikes, trekking, touring, havelåger etc. til at blive en del af Foreningen Københavns Cykelfællesskab.

Vi er alle slags cyklister

Vi rummer hverdagscyklister, motionister, professionelle, paracyklister, bude, cruisers med et eller flere hjul på cyklen.

FKC - Foreningen Københavns Cykelfællesskab

Formål

Foreningen vil skabe økonomisk grundlag for udvikling, planlægning og gennemførelse af cykel- og mobilitetsarrangementer, herunder Copenhagen Bike Festival, events, konferencer og lignende.

Foreningens vil virke for cyklismens fremme nationalt og internationalt og styrke fællesskabet blandt cyklister.

Foreningen vil støtte initiativer der fremmer den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel ved cykling.

Foreningen vil arbejde for at cykling indtænkes i infrastrukturplaner som et transportmiddel til at mindske miljø- og klimabelastning.

Foreningen vil arbejde for at udbrede viden om de samfunds-, miljø-, klima-og sundhedsmæssige fordele ved cykling.

Foreningen vil understøtte og samarbejde med foreninger, virksomheder og organisationer der gavner et eller flere af foreningens formål.

Mærkesager

Forslag til foreningens mærkesager

Vi vil danne rammerne for et stærkt, sjovt og givende cykelfællesskab.

Vi ønsker mulighed for at byer kan blive bilfrie eller delvist bilfrie.

Vi kræver langt flere midler til cyklister. Der er en alt for stor forskel på hvad der investeres af offentlige midler på en bilejer og en cykelejer.

Vi vil have cykelfradrag for at tage cyklen på arbejde for at motivere flere til at cykle.

Vi vil have langt bedre mulighed for at parkere vores cykler sikkert og tæt ved offentlige transportmidler.

Vi vil have langt bedre forhold til at medbringe cykler og ladcykler i offentlig transport.

Cykelfællesskab for alle

Færre biler

Flere midler til cyklister

Cykelfradrag

Tidssvarende cykelparkering

Cykler med offentlige transportmidler

Bliv medlem

Alle, der går ind for foreningens formål, og som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når medlemskabet er betalt og registreret.

Optagelse som medlem sker for en fast etårig periode med fast kontingent. Et medlemskab løber fra 1/1 til 31/12 og koster kr. 100,- for private og 500,- for virksomheder.

Events i 2024

I 2024 vil foreningen støtte en række events der foregår spredt over året.

Copenhagen Cargo Bike Conference - 18. april 2023

Copenhagen Cargo Bike Conference er en ny konference for erhvervsdrivende, offentlige institutioner, rådgivere, NGO’er, ladcykelproducenter og politikere, hvor man deler erfaringer og får inspiration til, hvordan ladcykler kan bruges kommercielt – for at bidrage til at løse trafikale, miljømæssige, klimamæssige og trængselsproblemer. Det er et emne der i den grad optager mange aktører i hovedstadsområdet, såsom forretninger, håndværkere, miljøpunkter, lokaludvalg og beboerforeninger.

Copenhagen Bike Festival - 31. aug. og 1. sep. - Israels Plads

I weekenden 31. august og 1. september afholdes Copenhagen Bike Festival på Israels Plads.

Copenhagen Cargo Bike Parade - 1. september - Israels Plads

Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til Copenhagen Cargo Bike Parade, hvor vi cykler for at sætte fokus på brugen af ladcykler.
Vi cykler på vores egne ladcykler (og gerne andre typer cykler), der er pyntet og lastet med unger, kærester, hunde og andet gods en flot tur gennem Københavns gader. Der er indlagt et stop undervejs.
📢 Formålet med denne parade er at sætte fokus på den grønne omstilling og skabe bevidsthed om vigtigheden af at træffe bæredygtige valg i vores hverdag. Ladcykler er et fremragende eksempel på et miljøvenligt transportmiddel, der kan erstatte biler og mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer. Ved at bruge ladcykler bidrager vi til at reducere CO2-udledningen og bekæmpe den globale opvarmning.
📢 Vi ønsker også at fremhæve fordelene ved at bruge ladcykler for vores egen sundhed. Cykling er en fantastisk måde at holde sig i form på, og ved at integrere det i vores daglige rutine får vi motion, frisk luft og øget velvære. Ved at omfavne ladcykler som et transportmiddel kan vi forbedre vores egen fysiske og mentale sundhed samt skabe sunde vaner for kommende generationer.
📢 Trængsel er en udfordring, der plager mange byer i dag. Den stigende befolkningstilvækst og antallet af biler og varevogne på vejene skaber trafikpropper og frustration. Ladcykler er en løsning, der kan hjælpe med at reducere trængslen og forbedre trafikflowet i vores byer. Ved at skifte til ladcykler som transportmiddel kan vi mindske den motoriserede belastning på vejene og skabe mere plads til alle.
Konkret peger vi på at forholdene for ladcykelbrugen i København er udfordret på grund af:
📌manglende og utidssvarende parkeringspladser
📌 cykeltyverier
📌for smalle cykelstier
📌for få deleordninger

Vi ønsker at politikerne er på forkant med udviklingen og i tide får indtænkt ladcykler i morgendagens grønnere mobilitet!
Vi håber, at denne parade vil inspirere flere mennesker til at tage skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid på cykel. Vi opfordrer jer til at deltage aktivt, lade jeres stemme høre og dele budskabet med andre. Lad os sammen skabe forandring og arbejde mod et samfund, der er grønnere, sundere og mere befordrende for alle.

Støt foreningen

Vi søger økonomisk støtte

For at kunne lave konferencer, symposier og events af høj kvalitet, med dygtige foredragsholdere og arrangementer med masser af aktiviteter behøver vi tilskud fra virksomheder, fonde og organisationer der deler vores syn på cyklisme og grøn omstilling.

Kontakt os for at høre om mulighederne for et samarbejde.

Bliv medlem. Deltag i fællesskabet. Promover foreningen. Start i dag.